Forestil dig, at du tilfældigt hiver en pakke cigaretter op af lommen og presser fingeren mod et af filtrene. Der er en metallisk lyd, pakken giver en smule, og så: klik. Du holder spionkameraet Kiev 1978. Dette er, hvad producenten ønskede, at vesterlændinge, der besøgte Ukraine under den kolde krig, skulle tro. Det er med andre ord et lokkemiddel for turister. Federico B., en ingeniør fra Genève, har en samling af sådanne kameraer, såvel som andre enheder fra begyndelsen af 1900-tallet til 1980, som han arvede fra sin far, en tidligere ingeniør ved CERN, der døde. Han har besluttet at holde sin fars arv i live ved at starte 99 Cameras Club-projektet og dykke ned i fotografiets historie.
En samling af hundredvis af kameraer, hver unikke på sin egen måde, står på hylden i montrer på et sted i Ile-de-France, mens resten af samlingen opbevares i Schweiz. Samlingen omfatter store og små kameraer og miniaturer, indkapslet i metal eller plastik. Federico, samleren, forklarer, at udvalget ikke er beregnet til at være de bedste kameraer i verden eller en fotografihistorie, men snarere en samling, der er resultatet af halvtreds års vandring og følge hans hjerte, ligesom den måde, han brugte at bruge tid på at gennemsøge loppemarkeder med sin far.
99 Cameras Club-projektet har til formål at dele historien om denne samling gennem et kurateret udvalg af 99 kameraer, hvor Federico poster et kamera om dagen på sociale medier og sin hjemmeside med dets historie og karakteristika. Projektet er en måde for Federico at bevare forbindelsen til sin far, som pludselig døde.
At udforske denne samling betyder at afdække skønhedsgenstande og indviklet design. Federico præsenterer sine skatte som spionkameraet lavet i Letland i 1937, på størrelse med en lighter. Denne model blev populariseret af James Bond i filmen med titlen On Her Majesty's Secret Service og var et yndet værktøj for efterretningstjenester rundt om i verden på grund af dens lille størrelse og imponerende makrofokus.
Federico påpeger, at disse kameraer er et vindue ind i en tidligere verden, der repræsenterer tidens højteknologi. En af hans favoritter er et kamera brugt af KGB, som indeholdt en fjederbelastet urværksmekanisme, der gjorde det muligt for agenter at tage en række billeder uden manuelt at skulle spole filmen tilbage. Samlingen indeholder også et miniaturekamera, der kan skjules i et slips, et armbåndsurskamera og kameraer monteret på tyske Stuka-fly. Hver enhed har en historie at fortælle. Samlingen omfatter også ægte vintage-ure, såsom kompasset fra 1937 lavet af den schweiziske urmager Jaeger-LeCoultre, som Federico beskriver som det fedeste, han nogensinde har set, med en kompliceret mekanisme, der tog en urmager til at lave. Aluminiumskassen har indbyggede filtre, en flig til at mærke den rigtige blændeåbning og et teleskopobjekt, hvilket gør det til en sand perle.
Andre kameraer i kollektionen er modeobjekter i deres egen ret, med slanke designs som Kodaks Bantam Special, introduceret i 1936 i USA, designet i ren art deco-stil. Der er også en mini Rolleiflex, på størrelse med en lighter, og den trendy og farverige Kodak Petite i vest-pocket-serien.
Endnu mere unik er Ginfax-modellen formet som en dåse Coca-Cola! Samlingen omfatter også ikoniske Leica-klassikere som Leica I, også kendt som A Model, som blev plagieret af sovjetterne og designet som et kamera for folket. Værdien af samlingen er svær at vurdere, selvom Federicos far førte en præcis registrering af indkøbene.
Hvem er Federico? Han er ingeniør af digitale samleobjekter og planlægger at bruge nye teknologier såsom NFT'er til at forbedre samlingen. Han håber også at tilbyde et medlemskort og give folk mulighed for at skabe deres egen digitale samling.
Men det er værd at bemærke, at fotografimarkedet allerede har omfavnet brugen af NFT'er. Og for eksempel solgte Agence France Presse (AFP) for nylig sine første sådanne billeder, med priser, der nåede op på næsten 15.000 euro, inklusive 7.500 euro for et simpelt billede af den amerikanske politiker Bernie Sanders, der sad og bar håndlavede vanter, som var blevet viralt på internet.
Målet med 99 Cameras Club-projektet er dog ikke at tjene penge, men derimod at tilbyde nyt indhold til fotografentusiaster. Federico ønsker at bruge overskuddet til at finansiere samlingen og potentielt skabe en bog og udstilling for at fremvise hvert kameras historie og historie. Projektet har til formål at skabe en delingsdynamik gennem hjemmesiden og sociale medier, der appellerer til et bredere publikum af nysgerrige individer, og ikke kun ekspertentusiaster. Brugen af et visuelt tiltalende format og innovative teknologier som NFT'er har til formål at tiltrække et yngre, indfødt digitalt publikum, som paradoksalt nok har vist en stigende interesse for filmfotografering.